Et nyt samarbejde med Íslyft styrker Terberg Scandinavias position på det nordiske marked. Íslyft er markedsleder inden for kørende materiel i Island.

 

Terberg Scandinavia er et skridt tættere på at dække hele det nordiske marked for terminaltraktorer. Selskabet markerer sig allerede stærkt i Sverige, Norge og Danmark. Den nye aftale med Íslyft sikrer, at der nu også er skabt forudsætninger for at øge salget af Terberg terminaltraktorer i Island.

 

- Íslyft er en oplagt samarbejdspartner for os, fordi de i forvejen har en stærk position og en veludbygget salgs- og serviceorganisation. Firmaet har arbejdet med gaffeltruck og andet kørende materiel siden 1972 og har været islandsk markedsleder på dette område de sidste 11 år, siger produktchef Henrik Andersen, Terberg Scandinavia.

 

Samarbejdet med Terberg Scandinava indebærer, at Íslyft kan tilbyde et bredere sortiment end før til eksisterende og nye kunder. De kraftige Terberg terminaltraktorer er målrettet til containerhåndtering og er især interessante for islandske rederier, aluminiumsindustrien og den voksende industri med at tappe og eksportere rent islandsk drikkevand.

 

Samarbejdsaftalen indebærer bl.a., at servicemontører fra Íslyft i løbet af oktober skal på skolebænken hos Terberg Scandinavia for at lære alt om maskinopbygning og teknologi.

 

- Det er vigtigt for os, at vores kunder ikke er overladt til sig selv efter salget. Vi lægger vægt på at kunne yde en kompetent service og føre de nødvendige reservedele, siger direktør Gisli Gudlaugsson, Íslyft.

 

- Allerede inden samarbejdet med Terberg Scandinavis er kommet rigtigt i gang, har vi modtaget de første forespørgsler på terminaltraktorerne, siger Gisli Gudlaugsson, Íslyft.

 

Du er velkommen til at kontakte Terberg Scandinavia, på 99 83 83 83, hvis du vil vide mere om samarbejdet med islandske Íslyft.


« www.nc-nielsen.dk                  ncnielsen · Nørregade 66 · 7860 Balling · Tlf.: +45 99 83 83 83 · Fax: +45 97 56 46 24 · linde@nc-nielsen.dk